- Project Runeberg -  Livs Erindringer og Resultater / I. /
48

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

48

Personlighed, saa har den i Tidens Løb maattet
forme og forandre sig; men dens Grundlag kan
skjønnes at være i Vordingborg, i vor Have og i
min Moders Sange.

Jeg kunde, troer jeg, vedblive i det Uendelige
at fortælle om mit Barndomsliv. Hver Dag, der
efterhaanden stiger frem for Erindringen, kunde
gjøres til et Billede, en Skildring; men det gjæl-
der vel om de Fleste, og Enhver vilde blot trætte
sin Nabo dermed. Lad mig derfor endnu kun
hidføre følgende Smaatræk.

Den første Følelse af Had fik jeg — saavidt
Saadant kan efterspores — i Skolen, fra selve
Hr. Brygger. Han var ellers en blid Mand; men
engang, da han talte om England, kaldte han
Engelskmanden «den forbandede Tyv», og det
var ikke blot Ordet, men det pludselige Udtryk i
hans Ansigt, der meddelte mig ligesom en Hadets
… Aabenbaring, en Forpligtelse til at hade.

Følelse af Overmod fik jeg ogsaa i Skolen
og af Hr. Brygger. Han tog mig en Dag med
til Besøg hos en Almue- eller Fattigskolelærer.
Der var kun faa Drenge i Stuen, og jeg kan ikke
gjøre Rede for, hvad de bestilte. Vinduerne stode
aabne, Solen skinnede ind, og Læreren sad, da
vi kom, ganske stille, synes det mig, ligesom en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:00:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gmlivs/1/0060.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free