Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59
Jisroel, at de stode paa Dørstolperne i hans Hus,
at de laa i Kapslerne ved de Læderremme (Te-
filin), som man lærte mig, at jeg efter mit 13de
Aar skulde binde om Armen og om Hovedet ved
Morgenbønnen, at jeg selv daglig udtalte dem i
visse hebraiske Bønner — men rigtignok uden at
vide det.
Men hvad var da Jødedommen, som jeg lærte?
Ja, hvad var den? Den var Huset, Menneskene
og deres Skikke, en forunderlig Atmosfære, der
ikke naaede fra os ned til Gaden, men bort
til fjerne, af Fantasien farvede Tider. Onkel er-
nærede sig med Anstrengelse; Huset var tarveligt,
næsten fattigt. Der var mange Børn; de ældste
Sønner vare voxne, de yngste Børn omtrent mine
Jevnaldrende. Alle, der vare arbejdsdygtige, Sønner
og Døtre, hjalp til, med en Flid, en Kjærlighed,
et indbyrdes Sammenhold, en Bravhed, undertiden
en Selvfornægtelse, som nu, da jeg kan overse
og forstaa Alt, bevæger og rører mig. Der var
Kjærlighed i Huset, uden at den forhindrede liden-
skabelige Uvejr — sande Orkaner, som jeg først
studsede ved, senere tog som Tingenes og min
egen Natur —; men Et stod altid fast, Faderens
umodsagte, umodsigelige, absolute Overhøjhed,
og der var endvidere i Familien det Særegne, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
