Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Børnene i opadstigende Linie ligesom pegede hen
påa en lykkeligere Tid i Menneskeslægtens Til-
værelse; thi jo ældre de vare, desto mindre havde
de af Egenkjærlighed. Men jeg troer næsten og-
saa, at jo ældre, desto mindre kjønne vare de;
som Regel gjaldt, at Huset ikke havde synderlig
anden Skjønhed end den skjulte, som Fantasien
maatte hente frem. ’
Hvad man i Barndommen seer, synes ganske
simpelt; nu undres jeg ved at mindes Onkel om
Fredag Eftermiddag. Det kunde tidt hænde, at
han kom hjem med et træt og mismodigt Udtryk,
aabnede Chatollet, regnede efter, drog et Suk eller
svarede vredt paa hvilketsomhelst Spørgsmaal, og
det kunde vare indtil det yderste Øjeblik, nemlig
indtil man skulde i Synagogen og indvie Sabbaten.
Naar han saa kom hjem, var han et helt andet
Menneske, ikke længer en bekymret, trællende
Mand, men en stille-fornøjet Herre, en mild Konge
med Blikket aabent og varmt, og under hans
Kongedømme var selve Huset forvandlet: det var,
som om Sabbaten, usynlig, laa andagtaandende
overalt, i hver Krog og hvert Møbel, i Dugens
Hvidhed, i de ubevægelige Sabbatlys. Denne
tindrende Fred og denne stille Glæde, der efter
Maaltiderne ytrede sig i dæmpet, hellig Sang,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
