Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
gang et dejligt Smil og Blik, og jeg forelskede
mig lidenskabelig i ham, hvilket ogsaa bidrager
til at forklare Husets hurtige og fuldstændige
Magt over mig. Men Hovedpersonen er og bliver
dog Onkel selv, synes mig. Den første Løverdag
Aften, jeg var der i Huset, da Sabbaten skulde
aflyses, vilde hans yngste Søn Martin efter Sæd-
vane holde Sølvbøssen med Kryderier og række
ham Voxlyset, der slukkes ved at blive overgydt
med Vin eller Øl. «Gaa tilside, det skal Meir
gjøre», sagde Onkel. Martin stod hos med tunge
Taarer nedad Kinderne; mig gjorde det vel ondt,
at han skulde tilsidesættes; men jeg var dog tillige
glad og stolt derover, og da det Uventede skete,
da Vinen blev gydt over Lyset, medens Onkel
sagde de for mig dunkle, højtidelige Ord: Hamavdil
bein kaudesch lechol! (Den, som gjør Adskillelse
mellem Hellig og Søgu), foregik Noget i mig,
hvorved maaske alle mine Jødefortællinger have
faaet deres Grundlag; thi Digtning, Fortælling,
Roman kommer dog til Syvende og Sidst mindre
af Iagttagelse og Erfaring end af en Grundstem-
ning. Paa ganske kort Tid lærte Onkel mig at
læse Hebraisk — men ikke at forstaa det —, og
Ønsket om at behage ham i Forening med Ære-
frygten for det uforstaaelige, hellige Sprog gjorde,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
