Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
Man kan gjøre den Bemærkning, at jeg dog
vistnok kunde have faaet Noget forklaret, hvis jeg
havde spurgt. Det er muligt; men det var ikke
min Natur at spørge. Jeg beholdt Billederne eller
Forestillingerne, som vaktes af det Besynderlige,
enten med stillestaaende Undren, eller jeg gjættede
mig frem.
Jeg finder ikke i min Erindring det svageste
Spor til, at mit Sind nogensinde, paa nogetsomhelst
Punkt, gjorde Modstand mod Huset og dets Aand.
Uagtet jeg et Aarstid senere, da mine Forældre
vare flyttede til Valby og jeg gik i Skole paa
Frederiksberg, grebes af den dybeste, mest for-
tvivlede Hjemve, naar jeg ikke blev hentet hjem
paa bestemt Klokkeslet, følte jeg ikke et Øjebliks
Hjemve hos min Onkel. Uagtet jeg senere, lige-
ledes medens vi boede i Valby, mindedes den
lille Pige i Vordingborg med en saadan Kjærlighed
og Længsel, at jeg en Aften paa Vesterbro, hvor
jeg pludselig troede at høre hendes Stemme kalde
paa mig, vedblev at gaa op og ned i flere Timer,
saa at jeg kom gjennemblødt hjem og fandt Huset
forstyrret af Ængstelse over min Udebliven, har
jeg i Onkels Hus aldrig husket hende. Uagtet
jeg var vant til fri Luft, Have og Mark, følte jeg
aldrig Savnet deraf paa åde Sal hos min Onkel,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
