Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
93
genbøn og tillige husket, at det var «Danmarks
Hædersdag», som man sagde dengang; men jeg
huskede det rigtignok mest deraf, at vi i den An-
ledning havde «Lov» fra Skolen. Ved Frokosten
fortalte Fader om Slaget paa Rheden, og som al-
tid blev han varm under Fortællingen, greb heldige
Ord, gjorde Gjenstanden levende. Nelson blev
stor og vældig; men vore Orlogsmænd, som ikke
kunde røre sig og kom i Brand og alligevel holdt
ud, saa Nelson tog Hatten af for dem, bleve endnu
større. Sejren var egenlig vor; men det var vor
Kronprins, som lod sig forlede til at standse Ilden
for tidlig og modtage Fred. Fortællingen fik noget
ganske Eget ved den Omstændighed, at medens
Fader talte om Slaget paa de aabne Vande, vare
vi påa dets Aarsdag omgivne af en Vinterkulde,
der aflaasede os fra Verden. Næppe havde Fader
endt, før der lød Bjældeklang i Gaarden: to af
mine Fættere fra Vordingborg kom uventet i Be-
søg. Og knap vare de komne indenfor, før det
begyndte at tø, ikke med Regn, men med Solskin,
med en pludselig Sommervarme. Fra Straatagene
rislede det som Kildevæld, og medens store Styk-
ker Sne styrtede ned, steg en let, varm Damp op
fra Tage, Træer, Vandpytter. Ved Middagstid løb
vi over i Haven og gave os til at udgrave Gule-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
