Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
rødder, der vare levnede i Bedene, og ved en be-
synderlig Hallycination forekom det mig, at Jor-
den, vi nu gjenfandt under Sneen, var Vordingborg
Jord. Jeg troer at komme Sandheden saa nær
som mulig ved at sige, at jeg i dette sælsomme
Øjeblik fk min første Barndom tilbage og huskede,
at jeg ikke var født i Onkels Hus.
Saa kom Sommeren. Det Første og Vigtigste
for Fader, da Vejret blev gunstigt, var at faa sin
Moder ud i Besøg: hun vilde efter hans Følelse
velsigne Markerne blot ved at nærme sig deres
Rand og se paa dem. Hun havde heller aldrig
før været under hans Tag. Efter adskillige Under-
handlinger, der mest angik, hvem af Familien der
samtidig skulde indbydes, kom Besøget istand.
Den Onkel, hos hvem jeg havde været i Huset,
blev ikke indbudt, saa lidt som Nogen af hans
Nærmeste. Dengang var det Ebbetid for ham,
Flodtid for os. De vare «misfornøjede» og vilde
ikke have modtaget Indbydelsen; men det var en
Krænkelse, at de bleve forbigaaede — smaa Ting,
saa smaa, at de knap burde nævnes; men de førte
senere til Noget — hvad smaa Ting, hvori der
er Sindelag, i Regelen gjøre.
Den gamle Kone, Bedstemoder, vilde, mær-
kelig nok, ikke kjøre. Fader havde gjerne sendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
