Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
Jordlod som noget Særeget, næsten noget Levende,
af hvis Vilje og Dygtighed man ventede. noget
Bestemt; at se det Ventede komme under det
brede Solskin eller føle Bekymring for det i
Uvejr; at gaa imellem det, naar det svulmede og
bugnede og var som en Skov, højere end En selv,
og tog Vejret fra En; at høre Leerne klinge, at
kjøre ud med Øl og Mad til Høstfolkene, kjøre
Sæden hjem og blive saa sulten og dele sin Mad
med Heste og Hunde! Engang skete det, at vi
silde om Afténen bragte Fødemidler ud; thi da
det truede med Regn, havde Karlene tilbudt at
arbejde en Del af Natten. Moder var med og sad
paa et Neg og strikkede, og jeg Lyksalige faldt i
Søvn paa et Neg ved Siden af.
Og saa ved Juletid, henad Juleaften, være
ude i den store, snebelagte Gaard, løbe omkring
Stakkene og se Skinnet af den store Ild, hvorved
Moder og Pigerne bagte Æbleskiver; se Karlene
komme ud af deres Kamre, endog Røgteren Ole
Jensen i ren Skjorte, og senere se dem alle, Karle
og Piger, i Række, med Avlskarlen i Spidsen
komme ind til os og gaa rundt om Bordet og sige:
Tak for Mad! Og derpaa gaa ned til dem i
Borgestuen og spille Brus med dem om Æble-
skiver! Ja, hvilken Tid! ’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
