Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
Af Idyl fra Valby kan endnu mindes dette:
I den fjerneste Ende af Beboelseshuset vare to
ganske afsondrede Værelser, som vi ingen Brug
havde for, og som et Par Gange bleve udlejede om
Sommeren. Engang under Høstmanøvrene bleve
de beboede af en Ritmester Bjerg, som vi havde
i Indkvartering. Det var en høj, smuk, bredskuldret
Mand. Paa samme Tid havde vi, da Moder en
Stund var svagelig, en Husholderske, Jomfru Brasen,
en stærk, koparret, noget stridbar Personlighed.
En Dag spiste Ritmesteren inde hos mine Forældre,
og jeg ventede i Stuen udenfor, i en Krog, til jeg
skulde blive kaldt ind. Før Ritmesteren gik ind
tilbords, havde han spændt sin Sabel af og stillet
den i Vindueskrogen. Medens jeg sad stille og
i Skjul, kom Jomfru Brasen ind, og da hun op-
dagede Ritmesterens Sabel, gik hun hen til den,
løftede den op, drog den halvt ud, kyssede den
og satte den fra sig med de Ord: Nej, Du dejlige
Ritmester, Du har altfor godt et Hjerte til, at Du
nogensinde skulde gjøre nogen Moders Sjæl For-
træd med den Tingest! — Jeg er endnu ganske
stolt af, at jeg ikke fandt den stærke, koparrede
Jomfru latterlig og ikke forraadte hendes Hemme-
lighed til Nogen. Ind i denne Erindring blander
sig ogsaa Lyden af en Sang fra min Barndom:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
