Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
men og fik endelig en Stil færdig. Da Læreren
havde læst den, sagde han: Du skulde havt Ug.;
men Du har havt Hjælp, derfor faaer Du kun G.
Jeg undrede mig over den store Klogskab baade
hos Thomsen og hos Læreren og over den uret-
færdige Retfærdighed.
Hvad Thomsen især lagde Vægt paa, var Sel-
skabelighed imellem alle os Børn paa Dammen,
og det gik ogsaa fornøjeligt, stille og godt; men
undertiden fordærvede han det ved, at han i vor
Nærværelse. gjorde for mange psykologiske Be-
mærkninger, og saa frembragte han Noget, han
ikke havde Anelse om. Engang bragte han en
Fugleskydning (med Flitsbue) istand, og da Hovedet,
Halen og Vingerne vare nedskudte, sad Pladen
temmelig løs, men dog saaledes, at den maatte
rammes godt for at blive løftet op og falde. Da
Turen kom til mig, kunde Thomsen maaske se
» paåa mig, hvad der var sandt, at jeg mente at
skulle og maatte være Fuglekonge, og enten af
en vis berettiget Malice for at hindre mig, eller
af en Vigtighed, der var ham egen, sagde han til
de hosstaaende Ældre: Han har et sikkert Øje og
en sikker Haand; men nu skal De se, bare fordi
jeg nu roser ham, kan han ikke træffe. Saa fore-
gik noget Besynderligt, som omtrentlig bestod i,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
