Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
at jeg sagde til Noget, der syntes mig baade
udenfor og indeni mig: Lad mig ramme og tag,
Betaling derfor, hvad det skal være! Jeg skjød,
og Pladen faldt. De mindste Børn raabte Hurra,
og Thomsen overrakte mig med skjemtende Høj-
tidelighed Gevinsten: et Fad med Frugt. Men
hvad der Øjeblikket i Forvejen havde lokket, Æren
og Gevinsten, var nu blevet til Ingenting overfor
Ekstase og overtroisk Stolthed; thi jeg var over-
bevist om, at «det havde skudt for mig». Be-
talingen, der skulde ydes for Skudet, glemte jeg,
elier jeg tænkte vel, at siden «det» holdt saa me-
get af mig, fordrede det ingen.
Denne overordenlige Selvfølelse eller ekstatiske
Tro påa at være i Yndest hos det Ubekjendte maa
vel have været som Mulighed tilstede i mig før
Flitsbueskudet og forsvandt heller ikke med Fugle-
skydningen; men jeg troer -forresten ikke, at man
hos Barnet tør regne den i Et med Forfængelig-
hed. Den er snarere Individets eller Personlig-
hedens instinktmæssige, uordnede Anelse om sit
eget Uendelighedsværd eller Uskyldighedens For-
nemmelse af det store Beslægtede, hvortil den
hører. Livets hele Formaal bliver da at kue, knække,
tilintetgjøre denne Følelse i dens Ikke-Berettigelse
og om mulig lade den gjenopstaa i sin Ret.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
