Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
hverken var af Nag paa Religionens eller Cere-
moniernes Vegne eller af anden ond Vilje, men
af stille Folks Ængstelighed, idet de skulde uden-
for den Tallerken, hvorpaa de vare vante at leve,
Ogsaa kommer jo ved saadanne Lejligheder til, at
de stille Folk gjerne cre som Hjobs Venner, hvil-
ket er en ny Pine for dem, som netop ere Hjob.
Jeg hørte og saa Alt, men ensidig, mente ved hver
Lejlighed, hvor vi svigtedes, sad forladte og led,
at se Virkningen af et ondt, ubarmhjertigt Sind hos
- de Andre og tog paa det lidenskabeligste Parti for
mine Forældre. Min Lidelse forøgedes ved, at
den maatte bæres i Tavshed og Afmægtlighed.
En Morgen, da min tre Aar yngre Broder klædte
sig paa, opdagede han, at hans ene Sko var itu.
Han besaa den meget omhyggelig men tog den
paa med et lille Suk og med en Mine, som om
han vilde sige: Det bør jeg ikke tale om. At det
Barn ogsaa kjendte og følte vore Anliggender!
Jeg gik ind i Pulterkamret og kastede mig ned
paa en gammel Kuffert og græd med det Ønske,
at jeg kunde græde mig ned i Kufferten som i en
Ligkiste og tage Alle dem med mig, jeg holdt af.
Men saadanne Taarer ere ikke de bitreste, et
Menneske kan fælde. " De ere komne frem igjen
i Uforkrænkelighed etsteds i «Arvingen». Der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
