Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
skete ogsaa noget Værre. En Dag kom jeg gaa-
ende med Fader gjennem Kokkegade. Der, hvor
Gaden gjør en Bøjning om Hlelliggejsteskirke,
mødte vi Onkel, den Onkel, hos hvem jeg havde
været i Huset. Jeg vidste og véd endnu ikke af,
at der var Andet i Vejen mellem ham og os end
den lille Vrede fra Fortiden; men den havde vel
ædt sig ind, og Onkel troede sig selv krænket af
Faders Familie, og han var vist allerede syg af en
smertelig, irriterende Sygdom. Fader og han gik
hinanden imøde og standsede, og jeg troede næ-
sten, at de vare gode Venner; men pludselig
hørte jeg Onkel paa Hebraisk udsige Forbandelse
over Fader. Jeg forstod ikke det Hele, men kun
de sidste, forfærdende Ord. Det foregik saa dæm-
pet og saa hurtig, at en Forbigaaende knap vilde
blevet opmærksom. Fader svarede ikke et Ord,
men gik videre, dødbleg. Men jeg viede mig i
Tavshed ved hans Side til at hævne ham. Jeg
kastede Forbandelsen tilbage paa dem Allesammen
og kaldte den ned over mig ;selv og mine Egne,
hvis jeg nogensinde skulde svigte. Og det blev
jeg længe ved med. Det var min Beskjæftigelse,
min kvalfulde Trøst. Det er ikke Noget at pynte
paa: det var ondt, Virkning af en Gift gydt i
Sindet, og det var ikke et Barns blot fantastiske,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
