Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
famlende efter Forbandelsernes Magt 03 var bange
for at blive blød og svigte og faa mine egne Ord
over mig og Fader og Moder. Alle de, hvem
Tanken dengang rørte ved, bleve, endog efter at
Lidenskaben længst var forbi, underlig fjerne og
fremmede for mig. Forsøg, der med god Vilje
skete paa Tilnærmelse, fik aldrig den brudte Bro
helt gjort istand. De Døde ligge forsonede; et
ntydeligt Minde om, hvad der skilte dem, skiller
de Levende tiltrods for Blodets Sympathi, og In-
gen har kjendt den dunkle Grund uden jeg, der
har taget Skade deraf og nu fortæller den.
Selv kan jeg nok finde Spor deraf i mine
Skrifter; men Publikum kan næppe, efterdi jeg al-
drig med ’Tydelighed eller paa beskrivende Maade
har villet tage Sagen frem, behandle den literært.
Den har ligget skjult som en Skade, som en
Mangel i mine Evner. I det virkelige Liv bestaaer
jo ved saadanne Lejligheder, som overhoved ved
Skyld, Processen i, al den sorte Hest har faaet
en Magt og Tilskyndelse, som den hvide Hest paa
Toget op ad Hvælvingen skal kæmpe imod.
Etsteds kan jeg røre ved noget Literært, der
fjernt eller indirekte staaer i Forbindelse med hin
Sag. Det var i Aaret 1858, otte og tyve Aar efter
det Forefaldne og ti Aar efter Faders Død. Vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
