Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
vilde Leg med Tanker, men ligefrem de gamle
Tiders Overbevisning om, at Forbandelsen var
Handling, en dæmonisk religiøs Tro paa, at Ordet
bandt selve Gud. Sælsomt nok, den vrede, onde
Tanke gik ligesom udenom selve den Onkel, der
havde forbandet, dels vel, fordi jeg ikke kunde
komme ud over, at jeg saagodtsom havde været
hans eget Barn, dels fordi jeg instinktmæssig følte
den uhyre Sindslidelse, der bragte ham i Raseri
mod de Andre og Fader med. Alligevel kunde
jeg ikke gaa til ham, da han nogen Tid efter laa
paa sit smertefulde Dødsleje (han døde af Sten).
Men Fader gik og sagde: Fred. Han talte ikke
derom, før Onkel var begravet; saa fortalte han
med dæmpet Stemme Moder, medens jeg sad i en
Krog og lyttede med begge Ører: Da jeg var oppe
hos ham, laa han og skreg. Han led forskrække-
lig. Men hvergang Smerterne standsede et Øje-
blik, sagde han: Saadan maa det komme! Saadan
hør det komme! Gebenscht sei Gott! (Velsignet
være Gud!). Han var dog en from Jøde! -— Mo-
der sagde: Han var et bedre Menneske, end de
Andre gjorde ham til.
Hvor Livet har maattet tage fat for at lære
mig, at min døende Onkels Ord indeholdt et For-
billede! Dengang forstod jeg Intet, men forskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
