Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
læge Hertz — der, som jeg senere erfarede, og
som en Del af Publikum vel véd, havde et smukt,
poetisk Talent — at levere Viserne; men saasom
jeg snart skulde være Student, fandt Onkel nu,
at Doktoren ikke skulde have dette Privilegium,
og forlangte, da jeg var hos ham i Ferien, en
Vise af mig til Klubben. Jeg havde ikke Fore-
stilling om, hvordan Opgaven skulde løses, efter-
som jeg hverken kjendte Klubben eller dens Sel-
skabelighed. Den holdt Bal og Fugleskydning og
spillede Lhombre, vidste jeg; men jeg havde ikke
været med. Fugleskydning og Onkels svære, mid-
delalderlige Stangriffel henledede min Tanke paa
Hansestæderne, Kong Valdemars Taarn i Vording-
borg og Jørgen Wullenweber (skjøndt han var en
Lybekker). Det medførte en Stemning, og jeg
skrev en Sang, hvori de brave Borgere først sloges
og saa drak. Men Stemningen havde frembragt
sin egen Melodi, som jeg ikke kunde synge, og
Onkel gik op og ned ad Gulvet med frugtesløse,
irriterende Forsøg paa at faa en af de Melodier,
han kjendte, til at passe. Netop da kom Dr. Hertz
for at spørge til hans Befindende. Jo, det var
godt nok; i den Henseende kunde Doktoren und-
væres; men med Hensyn til Visen maatte Onkel
dog søge hans Hjælp. «Hør, Hr. Doktor,» sagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
