Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
han, «kan De ikke hjælpe mig med at faa Melodi
påa denne Vise, som min Søstersøn har lavet?»
— «Åa, jo», sagde Doktoren efter at have læst
den igjennem og gav sig paa staaende Fod til med
Blyant at «rette lidt», som han udtrykte sig. Jeg
saa Linierne udvide sig og trække sig sammen,
der foregik ligesom en Smeltning, medens Dok-
toren sagte nynnede, og inden fem Minuter var
der to Vers, som Onkel kunde synge til en af
sine Yndlingsmelodier. Det stillede sig klart baade
for Onkel og for mig, at Doktoren havde skrevet
en ganske ny Sang; men medens Onkel mente, at
han havde havt den færdig og kunnet den udenad,
og trøstede sig med, at til næste Jul skulde Æren
blive i Familien, betragtede jeg Doktorens Gjer-
ning som en Slags Under; thi hist og her var
der halve Linier af mine; han maatte, syntes mig,
have «digtet paa Stand», og med hvilken Færdig-
hed! Jeg kom derved til den Overbevisning, at
egenlig, brugbar Poesi var Noget, jeg ikke kunde
tragte efter.
Saaledes opgav jeg, endnu medens jeg gik i
Skolen, al Digtning, men fik alligevel, da jeg af-
gik til Universitetet, i mit Testimonium: Tam
vegetus pulchri venustique sensus est, ut poeticen
etiam attigerit (saa livlig er hans Sans for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
