Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
182
den. Nielsen sagde Intet, lod, som han slet ikke
kjendte til det Indtrufne; men mange Aar efter
har han fortalt mig, at han dengang havde havt
til Hensigt i Ferien at indbyde mig med Brodersén
til sin Faders Præstegaard, men opgav det for
mit Vedkommende paa Grund af det Kast. Vi
mente, tilføjede han, at Du behøvede en Straf;
men vi kjendte ikke rigtig Dig og Dine Forhold.
— Jeg behøvede maaske Dem og Deres Indbydelse,
sagde jeg, og fortalte ham om den Længsel, jeg
havde havt efter at blive opdraget af ham eller
leve i daglig Omgang med ham. — Ja, svarede
han; men vi ere ikke Vorherre; vi kurere ikke
med Klap og Kjærtegn. — Vorherre da heller ikke.
Med Undtagelse af dette Sammenstød herskede
i den øvrige .Tid af Skolelivet den største Fred,
den alt omtalte Læsning og Kappestrid blev gjen-
nemført med, om mulig, forøget Iver, og endelig,
ved sidste Skole-Examen før artium, fik jeg flere
Points end Brodersen og blev Nr. 1.
Da ved den paafølgende almindelige Skole-
samling Resultatet blev oplæst og det lød: Gold-
schmidt Nr. 1 — fornam jeg Dødsstilheden i
den store Sal som en Kulde eller som en Be-
klagelse paa Brodersens Vegne, dels fordi han
hørte nærmere til, dels fordi han, efter i hele sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
