Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
Gud. Det var, som om han, medens vi gik der
paa Gaden, i Tanken slog sig for Brystet og
sagde: Baavaunauseinu horabim, for vore store
Synders Skyld!
Han tog mig med hjem til Nestved, og en
Dag, da Moder og jeg gik ud at spadsere, sagde
hun til mig, at jeg skulde værsgo byde hende
Armen, jeg var jo dog Student! — Ja, det var
jeg jo, og eftersom jeg var bleven vant til at
være flittig, og Forelæsningerne skulde begynde,
tog jeg tilbage til Kjøbenhavn for at studere vi-
dere. Men jeg var trykket og skamfuld. Jeg gik
ikke op til Borgen og Nielsen, fordi jeg saa højlig
havde skuffet og svigtet dem, og der var et Sted,
jeg omtrent var ligesaa bange for: Regensen.
Fordi jeg i Skolen havde været for lidt voxen,
spurgt og bekymret mig for lidt om Studenter-
livet, havde jeg den Forestilling, at paa Regensen,
i Christian d. ådes Hus, boede de indkaldte, rig-
tige, lykkelige Studenter. Jeg har engang i ’Tus-
mørke sneget mig ind i Porten for at se det be-
sungne Træ i Gaarden.
Naturligvis deltog jeg heller ikke i Rusgilder
eller andre Studenterlystigheder; i Ordets frie,
glade Betydning har jeg aldrig været Student.
Jeg husker fra hin Tid kun et eneste livligt, løftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
