Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Øjeblik: den Dag, da vi efter endt Exercits — thi
Studenterkorpset var endnu til, Malling var vor
Chef — mødte i Uniform for at sværge til Fanen.
Jeg havde aldrig før været nærved en af vore
Faner. NUu hejser hver Restauratør, ja hver Kippe-
vært Dannebrog, og hans Børn kunne løbe og
lege med den hellige Dug. Da vor sørte Fane
med et Stød bl sat ned imellem os, og en Flig
af den rørte min Skulder, rislede det mig gjennem
Marv og Ben. Det Minde kom paa mig i Hast,”
at fordi Studenterne havde kæmpet saa tappert
under Kjøbenhavns Belejring 1658—59, skulde
der altid i den danske Hær være en sort Fane,
og jeg troede, det var den, som nu rørte ved
mig. Men da saa Auditøren oplæste Eden til den
absolnte Konge og opfordrede os til at række tre
Fingre eller Haanden i Vejret og sværge, gjorde
jeg det ikke. Jeg vidste godt, at om jeg end
efter Bogstaven undlod at sværge, var jeg dog
bunden alligevel; men svoret havde jeg ikke.
Denne Utilbøjelighed til at sværge hidrørte, antager
jeg, ikkun svagt fra Garderne og Kjøkkenfolket i
Frederiksberg Slot eller fra den kongelige Sejlads
i Haven, men overvejende fra, at hvad jeg aller-
mest havde lært i Skolen at beundre, var Perikles, ’
Alkibiades, Brutus, Cato 0. 8. v., lutter Republi-
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
