Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
205
Bemærkning, at den gamle Tingest let kunde
springe mellem Hænderne. Jeg gjorde endnu et
Par Skud. Pludselig saa jeg en Mængde Sømænd
mylre ind fra det tilgrændsende Vænge, og en
Mand, Havnekapitajn Klein, der gik i Spidsen for
dem, i blaa Jakke, hvide Benklæder og blank Hat,
kom rask hen imod mig og spurgte: «Var det
Dem, der skjød?»= Jeg svarede Ja. «Godt», sagde
han og drog videre med alle Sømændene op imod
Huset. Jeg troede, at jeg havde skudt et Menne-
ske, og stod aldeles fortvivlet. Jeg tænkte, at jeg
burde skyde mig selv, men havde ikke Kræfter
og Mod til at lade Bøssen eller til at flytte en
Fod. (Først senere er det ved Udregning af Tiden
blevet mig temmelig klart, at Skudet, det gjaldt
om, var Onkels eget). Lidt efter kom min Onkels
Plejedatter ned og tilraabte mig: «Gaa over til
Onkel Kaufmann! Din Onkel er skrækkelig vred !
Du har skudt en Kugle ind i Masten paa et Skib
og gjennem en Matrostrøje, og det maa Din On-
kel nu høre af Havnekapitajnen!» (Onkel og
Havnekapitajnen vare ikke gode Venner).
Jeg sprang bort med den mest lyksalige Fø-
lelse og begav mig til Onkel K. for at lade On-
kels første Vrede sætte sig. Men efter en halv
Times.Forløb kom han over til os, endnu bleg af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
