Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
Vrede, skjændte, truede ad mig og sagde: «Din
fordømte Dreng! Gaa og skyde paa indsejlende
Skibe! Din Døgenigt, som ikke engang er blevet
indkaldt!»
Saa tog jeg min Hat eller Kaskjet og gik ud
af Byen, lige til Kjøbenhavn. Klokken var 11 om
Formiddagen, da jeg gik, og Kl. 8 den næste
Morgen havde jeg gaaet dé 15 Mil og var i Gjæst-
givergaarden «Hvide Hane» ved Vestervold, hvor
jeg antog maaske at kunne træffe Fader, og hvor
han ogsaa netop var ankommen fra Nestved. In-
tet hændte mig undervejs uden det, at ved Sol-
opgang, lidt udenfor Roskilde, kastede en Haand-
værkssvend Sten efter mig, fordi jeg ikke sagde
God Morgen til ham. Jo, jeg havde rigtignok
Sind til at være høflig eller venlig! For mine
Øren lød det: «Din Døgenigt, som jikke engang er
blevet indkaldt!»
Det var en ny Sorg, jeg gjorde Fader; men
igjen klagede han ikke. Det Indtrufne var saa
meget alvorligere, som Onkel i den sidste Tid
havde understøttet mig til Studeringerne og an-
toges at have villet vedblive dermed. Jeg fulgte
med Fader hjem til Nestved og gav mig der til
at overveje, hvorledes jeg skulde kunne fortsætte
Studeringerne uden at falde mine Forældre til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
