Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
227
Stilhed at have samlet en Hær ved Dijon var gaaet
over Alperne. At han ved denne Lejlighed efter-
lignede eller endog overgik Hannibal, blev med
tilstrækkelig Lærdom udhævet i et Foredrag;af Rek-
tor. Det andet Parti, der ikke kjendte Hannibal og
knap vidste, hvad Alperne var, skuede dog noget
Overordenligt og Stort og ventede med bankende
Hjerter paa den ugenlige Post. Den kom og bragte
hin første Melding: at General Melas havde slaaet
de Franske. Begge Partier stode paa Postgaarden ;
det ene undte det andet Nederlaget, men sig selv
noget Bedre. Medens man endnu stod der, sam-
let og dog skilt, i tung, tilsyneladende ligegyldig
Tavshed, saaes paa Landevejen langt ude en Ryt-
ter, og snart kjendte man, at det var en Stafet.
Det var en halvvoxen Dreng. Han forsvandt næ-
sten i den røde Kjole med gul Krave, der var
syet til en voxen Karl og hang om ham, som
om han havde faaet en Kavaj den Sommerdag, da
han blev Stafet. Frem af den gule Krave som af
et Par umaadelige Flipper stod hans Ansigt, der var
saa rødbrunt som en Æbleskive eller idetmindste
som en Æbleskivepande; thi det var en hed Juni-
dag. Han saaes at blæse i Hornet; men det vilde
ikke lystre ham og gav kun et Par skrattende
Lyd, og imidlertid kom han farende i saa strakt
15%
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
