Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
Galop, som var mulig for den gamle Vognmands-
hest. Idet han red frem mod Mængden — og
inden han efter Pligt og Skyldighed som Stafet
afgav Brev eller Løbeseddel —, rejste han sig i
Stigbøjlerne, aftog Huen og raabte med en Stemme,
der af Støv og Sindsbevægelse var hæs, men dog
tydelig: Førstekonsulen har vundet ved Marengo !
Da var et Raab nærved at bryde ud af de
forsamlede Mennesker. Det var nærved, at de
kunde have skreget og grædt og kastet sig i hver-
andres Arme. Men Brædtpartiet og Knappartiet
saa paa hinanden, saa de bekjendte Ansigter, der
havde været frastødende og ubehagelige fra Årilds
Tid, den Ene undte ikke den Anden et Udbrud af
Glæde, og man tav.
Fra dette Øjeblik af, da Begejstringsraabet
var blevet dræbt i Fødselen, begyndte Byen at dø.
Først blev den lærde Skole nedlagt, saa blev selve
Byen nedlagt, mistede sine Kjøbstadprivilegier og
blev til en Landsby ligesom Slangerup. Men
Drengen, der havde redet Stafet, voxede op og
blev Postmester.
Som sagt, kort efter Frederik d. étes Død
blev jeg befriet fra Bladet. Kammerassessor Låtz-
-høft, der i min Barndom havde været Amtstue-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
