Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237
og saa udbrød han: Det er rigtigt! Et nyt Blad,
et Satans Blad, saadan en rigtig Corsaire-Satan,
som de har i Paris! De V’dudace, de T’audace,
toujours .de ’audace! — Han greb det ud af Luf-
ten, men han talte ogsaa ud af Luften, som vi
vare i uden selv at vide det, og af hans Corsaire-
Satan blev den mildere Halvdel beholdt, skjøndt
da ogsaa dette var vildt nok. Medens han blev
holdt ude fra Redaktionen — især fordi jeg ikke
vilde have ham med — kom han til at udøve en
højst betydelig Indflydelse paa den ved at give
Navnet; thi i selve Lyden laa der overfor baade
Publikum og os noget Hensynsløst, som ingen
af 08, hvis han med sin Personlighed skulde være
traadt ind for Bladet, vilde have vedkjendt sig,
men som nu blev liggende i vor Atmosfære lige-
som Bladets egen Vilje eller Ideal.
Blandt Læseforeningens Medlemmer var der
to Andre, der syntes: os aldeles uundværlige som
Medarbejdere.
Den Ene var (nu afdøde) Ludvig Bisserup,
Kopist i et kongeligt Kontor, et behageligt Men-
neske, noget tilbageholden og forsigtig, med et
vist fint Lune og en ejendommelig Sarkasme.
Han havde ikke studeret Æsthetik, men elskede
Theatret og kunde, som det senere viste sig, med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
