Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
238
Pennen føre en lunefuld og ret pikant Konversation
derom. Han indlod sig paa Planen, men med
stor Varsomhed.
Den Anden var Arboe Mahler. Det var en
besynderlig Figur. Han gik for et udmærket Ho-
ved, men ikke i den Betydning, at han vilde gjøre
sig gjældende i nogensomhelst Retning af Viden-
skaben; hans Studier havde ført ham bort fra
Tro paa Videnskaben og dens Ret. Man sagde,
at han var overordenlig vittig; men saavidt jeg
har kunnet opdage, var denne «Vittighed» ikke
noget Udbrud af Aandfuldhed eller sjælelig Energi;
den var et intensivt, gemytligt Velbehag mellem
Kammerater ved et Glas Punsch. Han plejede ved
saadanne Lejligheder hyppig at sige «Knirsch!»,
og det kunde han sige paa en saadan Maade,
der kom i hans graa Øjne, brede Ansigt, i hans
hele undersætsige, bornholmske Skikkelse en saa
smittende Fornøjelighed, at man lo og sagde
«Knirsch!» igjen. Et højst besynderligt Indtryk
gjorde det paa mig, da Mahler, hvis timelige Exi-
stens altid syntes mig gaadefuld eller zigeuneragtig,
en Aften havde indbudt mig og et Par Andre hjem
til sim gamle Moder. Der var saa stille i Simpel-
heden, saa godt at være, og jeg kunde af den
lille Sindsbevægelse, som han forraadte i de første
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
