Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
294
Lehmann modtog de «stænderske Komiteer».
Jeg stod anderledes i Tilværelsen, og med Noget,
som maaske var Principrytteri eller, som Ploug
kaldte det, «Terrorisme», mente jeg, at Lehmann
skulde angribes ligesom de Andre, der kom For-
slaget imøde. Jeg siger ikke, at jeg havde Ret;
jeg véd kun, at skjøndt& Uenigheden ikke endnu
blev til Fjendtlighed, medførte den, at jeg opgav
den virkelige Behagelighed, som det var at staa i
personlig godt Forhold til Ploug. Der er Intet,
som tydeligere minder mig om, hvorledes jeg den-
gang stod til Tilværelsen, end den Kjendsgjerning,
at vi flyttede næsten hvert Halvaar (ni Gange i
de sex Aar, jeg udgav «Corsaren»). Et Par Gange
kan det være skeet for at faa en bedre Lejlighed;
men i Reglen var det af den bestemt udtalte
Grund, at jeg ikke vilde gro fast til et Hus, ikke
komme i Vane med Livet, ikke opgive Sindets
Uafhængighed og blive en rigtig, bosat Borger-
mand. Hvorledes Moder kunde gaa ind derpaa
og bryde op saa tidt, er endnu en Gaade. Mange
Aar efter, da hun var 70 Aar, have vi talt derom,
og hun sagde, at hun ikke forstod det. Men vi
vare jo i Slægt. Selv forstaaer jeg det endnu
med et Længselssuk tilbage efter den Ungdom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
