Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
Det var visselig nødvendigt i den Tid at have
i Sindet et ungdommeligt Haab om kommende
Herlighed; men det var ogsaa vanskeligt at holde
dette Haab ilive, især for en Journalist. Det
Værste var endda ikke Beslaglæggelser og Politi
— deri var dog en Slags Kamp —, men det Liv-
løse, det Tyngende, den Jernring, hvormed man
var begrænset. Man turde ikke skrive om uden-
landsk Politik; den var forbeholdt de privilegerede
Blade, der stode under Censur. Som den, der
fødes døv, bliver stum, saaledes bliver omvendt
den Journalist, der skal være stum, i visse Maader
døv, døv for de Interesser, han ikke tør behandle.
Vel er denne Døvhed kun tilsyneladende, man
lytter alligevel og føler, at man er solidarisk med
den hele, vide Verden; men Følelsen bliver slap-
pet, tilmed naar man praktisk bliver henvist til
Pindehuggeri i det Smaa, til det lille Lands af
Politistokke indhegnede Forhold. Fik jeg end et
Numer ud, der stak ganske godt fra sig, saa kunde
det dog ikke undgaaes, at jeg nu og da selv op-
fattede det som Naalestik i Fængselsmuren og
blev bange for en Tanke, jeg nødig vilde have
nær: at jeg kunde synke hen til at blive Nar,
Folkenar ; som Kongerne havde holdt deres Hof-
narre. Jeg fik i den Tid nogen Hjælp af G. Siesby.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
