Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
296
Det har for længe siden ophørt at være en Hem-
melighed, at han leverede Bidrag baade i Prosa
og paa Vers til «Corsaren», og en Stund hjalp disse
Bidrag til at bære Bladet oppe. Trods den Begavelse,
der ikke nægtes Siesby, kunde han dog ikke være
mig til personlig Hjælp og Fremgang." Jeg blev
usikker i Troen paa min .egen og Bladets Ret;
jeg kunde intet Formaal se, levede fra Dag til
Dag og plagedes dog af, at jeg vilde have en Ret
til at være. Digtning, Noveller havde jeg ganske
opgivet; det faldt mig ikke ind, at jeg magtede
Noget af den Slags, der kunde «bydes ordeulige
Folk», som Liunge havde sagt, og de poetiske An-
læg, jeg havde, bleve da egenlig ogsaa, uden at
jeg vidste det, beskjæftigede gjennem «Corsaren»,
men som Blink. Hvad «komisk Komposition» var,
kunde jeg stadig ikke faa fat i, mente, at det laa
over mine Evner. Men Noget maatte jeg dog
have at støtte mig til, noget Positivt at udrette.
Davids og Wesselys Evner til at gjennemgaa et
Finansregnskab syntes mig noget Stort og Over-
legent, og jeg sagde til mig selv, at jeg som Jøde
burde have Evner i mig til at blive Finansmand,
Statsøkonom. Da der Intet var til Hinder for at
tilstaa en fremmed Mand min Uvidenhed i den
Retning, gik jeg op til Professor (Konferensraad)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
