Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
311
tiden komme ud af det Gamle, og han var paa
den Maade konservativ som en ældre Mand. Mulig
kan hans Stemning ogsaa tildels forklares af, at
han — hvad senere paa afgjørende Maade blev
klart — havde det Begjær og det Haab at træde
ind i «Selskabet» i en saadan Stilling, at han
maatte aflægge Ed til Absolutismen, og han følte
Eden i sig i Forvejen. Men i alt Fald havde han
dog tillige klaret sig Sagen i en Anskuelse. Han
kunde f. Ex. sige: Det er store, historiske Fa-
milier, aristokratiske Personligheder, som maa
træde frem og lede et Folk, naar der er Noget i
Vejen. Vore Adelsmænd have i Regelen tabt
Traditionen og ere ikke Grands-Seigneurs, men
store Forpagtere, og de nye Borgermænd, der nu
træde op — jeg er saa fri at regne Dem med,
Højstærede —, blive aldrig Statsmænd. Men og-
saa Adelsmanden vil tilsidst blive utilfredsstillet af
Politiken, fordi den opslider ham paa Virkelig-
hedens smaa, tørre og skarpe Kanter. Højere Gave
af Skjæbnen, større og sandere Liv i Tilværelsen
er det at høre til Poesi og Kunst, at gribes af
den Natur- og Aandsmagt, som taler «Gudernes
Sprog i gyldne Rim». — Dette sagde han uden
Overmod og dog med en glad Stolthed, med et
Lysskjær i Blik og Smil, der i mig vakte den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
