Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
312
Fornemmelse, at de store Tanker i gyldne Rim
vare lige ved at bryde sejrrige frem. Jeg véd
ikke af at have overfor et levende Menneske følt
mere Beundring end overfor Møller i et saadant
Øjeblik. Paa samme Tid blev jeg unægtelig gjort
meget lille og ubetydelig, idet jeg, ganske som
S. Kierkegaard havde sagt, kun skulde være den
lette Frembringer af komisk Komposition. Hvad
nys havde staaet som overordenlig attraaværdigt,
blev nu, da jeg havde, om ikke løst Opgaven,
saa dog faaet bevidst Greb paa den, en Slags
Indespærring. Men saa løftedes jeg igjen derved;
at Møller jevnlig viste en besynderlig, næsten
ængstelig Respekt overfor det «Umiddelbare», det
Dulgte, ham Ubegribelige, «Dæmoniske», hvormed
jeg havde stiftet og hævdede «Corsaren». Det
Ord Dæmonisk hørte jeg især gjerne, fordi jeg
tog det i anden Betydning end Møller og derved
forstod, at jeg var To, at hint Andet var tilstede
bagved mig, Møller ubekjendt.
Det er jo muligt, at vi uvilkaarlig stillede
hinanden gjensidig i lidt bengalsk Lys og derved
fandt Erstatning for, hvad Samfundet nægtede os
Begge; men det staaer dog simpelt og naturligt
for min Erindring, og ganske naturlig kom ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
