Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
383
virkes og er modtageligt, og det Hele bestod i, at
jeg følte mig stillet udenfor, ikke hørende til som
et af Landets og Folkets egne Børn.1+
Jeg havde — i en Bog, jeg senere ikke har
fundet igjen — læst et Digt af Victor Hugo. Det
var ikkun en Beskrivelse af middelalderlige Byg-
ninger, Slotte, Kirker, men saa mærkværdig udført
i romantisk Pathos, ØRhytme og Rim, at den be-
synderligste poetiske Luftning strømmede En imøde
derfra. Jeg havde lært Digtet udenad, og der var
især én Strofe, jeg i nedslagne Øjeblikke kunde
gjentage for mig selv som en særegen, oplivende,
trøstende Musik. Det var:
Lieux, ou le cæur met ses mystéres,
Eglises, ou prlialent nos méres,
Murs, ou combattalent nos aieux!
Engang, da jeg igjen tog min Tilflugt dertil, slog
det pludselig om og .vendte mig Ryggen. Det
stillede sig hestemt saadan, at jeg jo aldeles ikke,
fælles med Digteren og hans Læsere, havde Steder,
hvor Hjertet henlagde sine Mysterier, ingen Kirke,
hvor nogen Moder af min Slægt havde bedet, ingen
Fæstuingsmur eller dens Ruin, hvor nogen af mine
Forfædre havde staaet kæmpende ved Siden af
eller sympathisk med hine. Og idet denne Poesi
blev tilhyllet for mig, gjort usand for mit Ved-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
