Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
384
kommende, forsvandt paa samme Maade de islandske
Sagaer og en Mængde anden Poesi, Sange, hvori
jeg hidtil ureflekterende havde havt Del, endog
«Munken gaar i Enge». Som en stør sommerlig
Skov, der pludselig tabte alle sine Blade og stod
haard og tør og Vinter-nøgen, stillede Verdens
poetiske Tilværelse sig for mig. - Der var ingen
Mulighed nu, som da jeg skrev «En Jøde», til at
træde op med lidenskabelig Klage og Fordring. Det
stillede sig bestemt saadan, at der var en høj,
kold Mur og intet Andet. Det kan kaldes en
Sygelighed; vel, såa har jeg tilnærmelsesvis skil-
dret Sygdommen og skildrer nu Kuren, forsaavidt
den ikke var i selve Lidelsen.
Det var igjen i London, i den føromtalte
Slægtnings Hus. Jeg var der i Besøg den jødiske
Nytaarsdag , da han kom hjem fra Synagogen og
medbragte en Mand til at blæse Shofar for hans
Hustru, der ikke var vel.
Dette fordrer en hel Forklaring, og jeg maa
" da begynde med Henvisning til den Hornets Blæs-
ning, som jeg i min Barndom i min Onkels Hus
ikke selv havde faaet at høre, men paa den sær-
egne, dunkle Maade hørt omtale. Da Hornet,
Shofar, nu blev bragt i Huset, var der ikke Tanke
om noget Mystisk eller om Noget, der ligner den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
