Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
425
nato skrevet en Kritik over ham, og saa følte Fra-
ter taciturnus sig ikke forpligtet til at tie - længer,
men var gaaet op til «Fædrelandet» og havde for-
talt det Alting: Nu angiver jeg offenlig Coronato,
og med det Samme vil jeg ødelægge «Corsaren». —
Derover var «Fædrelandet» blevet fornøjet, og Frater
taciturnus var fornøjet og sagde: Jeg er saa glad,
at jeg vil tænke mig, at jeg giver en fattig Mand
en Daler.
Da jeg gjensaa i Korrekturen denne sidste
Ytring, kom den mig for som fremmed, næsten
som Noget, der. mig selv uafvidende var gledet ud
af Pennen. Men jeg lod den staa, fordi den syn-
tes mig baade vittig og træffende, tog sig ud som
sand; den svarede til en Mening, der svævede i
Luften, og ifølge hvilken Kierkegaard ikke stod i
reelt, personligt Forhold til sine Værker eller sit
Liv, men udførte Alt som et Tanke-Experiment.
Var det virkelig saa? Svaret er ikke let. For en
sædvanlig, omtrentlig Opfattelse var det blevet
sandsynligt allerede ved «Enten-Eller». Han havde
i Løbet af de mellemliggendeAar alt mere faaet Noget
ved sig, der gav ham Udseende af at staa fjernt,
ironisk iagttagende som En, der med selvbevidst
Overlegenhed — en Overlegenhed, der syntes at
komme baade fra hans Aand og hans formodede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
