Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ådå
Værk Pg. XIV. Den væsenligste og ikke videre heldige
Forandring er, at «morientlis ori», den Døendes Mund,
er gjort til «sitienlis ori», den Tørstendes Muud. Men
de oprindelige, uforandrede Strofer, som jeg fk dem
af Hr. Borgen, ere ligeledes i Tidernes Løb blevne
sungne som ligefrem, oprigtig Drikkesang, hvormeget
de end, som anført, egenlig ere Salire over en Prælats
Liv og Levnet, bl. A. hans Frivolitet overfor Sakramen-
tet til de Døende!
I Forbigaaende kan tilføjes, at de lalinske Digte
i England, der gaa under Walter Mapes Navn, have
en belydelig Lighed med de lysk-latinske Sange, Car-
mina burana, som man fandt i et Klosler 1808, og
hvoraf en næsten fuldstændig Udgave udkom i Slutt-
gart 1847. Hvad deres Satire mod Grjsiligheden
angaaer, regner man dem blandt «Reformatiunens For-
løbere». Den Del af dem, som uforbeholdent synger
om Vin og fri Kjærlighed, har ofte Lighed med den
maaske samlidige, maaske lidt senere persiske Digler
Hafz — ogsaa en gejstlig Mand — f. Ex. Nr. 142 (i
Daumers Oversættelse):
«Das Kloster hat, das traurige,
Uns keinen Nulz gebracht;
Nun stehen wir an der Schenke Thor
Und rufen: Aufgemacht!»
eller Nr. 188:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
