Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
og man faaer derved, naar man overhoved vil tage
Tingen for Alvor, en Anledning til at vende Aar-
sags- og Virkningsforholdet om og antage, at
Manden først var syg og saa eller derfor skjød.”
Men Linné vil ikke have sin Mening svækket
ved nogen Omtydning, han tilsteder ingen Tvivl
om, at Alt kommer i den Orden og af den Grund,
som han angiver, og til de mørke Exempler
knytter han den almindelige Regel, at »for dem,
der ere under Nemesis, gaaer Alting ilde«; »Himmel
og Jord kan ej hjælpe, ej frelse«, og »om Flere
af dem, som vare henfaldne under Nemesis, vides,
at de have havt Anelse om deres forestaaende
Ulykke.« — De gaa dumpt med det, naa ikke til
Klarsyn paa deres Skyld, faa heller ingensteds den
ringeste Haandsrækning eller det svageste Trøstens
Ord, føres til Retterstedet med en Fornemmelse,
som Dyr synes at have, naar de drives til Slagteren
og lugte Blod. Og det eller den, der staaer paa
Skafottet med Øxen eller Marterredskabet, er Ne-
mesis.
Hvad man nu end tænker om Enkelthederne
heri, saa kan det næppe fejle, at de Fleste over-
for hans »Optegnelser« som Helhed ville føle sig
berørte eller tyngede paa en dobbelt Maade: De
mærke en rigtig, en smertelig, foruroligende Tanke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
