Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
24 ”
Naadens Dør lidt op og lade falde en Lysstrime
ind i Forfærdelsen. Det Sidste er Linné ganske
afskaaren fra, og medens ogsaa han, som det
tydelig nok sees af hans bibelske Citater, har
den vredt indgribende Jehova i Tanken, har han
dog dels villet hævde og skærpe dette Hævnende,
dels villet skaffe det en lettet Modtagelse hos den
klassisk opdragne Ungdom ved at tilføje Brugen
af et Væsen, et Billede fra en beundret, uafhængig
Menneskeverden, den græske.
Medens Linnés »Nemesis« paa denne Maade
synes at være et halv bibelsk, halv hedensk Levende,
næsten en Skikkelse, der færdes mellem Jord og
Himmel, seer til og slaaer ned med Lidenskab, er
det simpel Retfærdighed imod ham at tilføje, at
der ogsaa blinker en anden og klarere Tanke frem
derved, at. han lejlighedsvis, i Forbigaaende, som
enstydigt med Nemesis anvender Ordet »Auto-
pathi«. Meningen heraf er aabenbart, at Til-
værelsen har noget Levende, Selvvirksomt ved sig,
formedelst hvilket en Indgriben ude- eller ovenfra
ikke skal forudsættes: den har selv ligesom Fuld-
magt eller Evne til at føle og reagere — en Evne,
der er baade ubevidst og overbevidst, som man
kunde sige med et Laan fra den moderne Filosofi.
Dette Tegn paa kæmpende Forskning vilde være
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>