Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
a: Hør mig, Moder Jord! Vær Vidne, Himmel!
Har jeg ikke havt at brydes med min Lod? Har"
jeg ikke lidt, saa jeg kunde finde Tilgivelse? Har
jeg ikke havt min Hjerne sveden, mit Hjerte sønder-
slidt, Haab knækket, Navn besudlet, Livets Liv
bortløjet, og kun ikke været dreven til Fortvivlelse,
fordi jeg ikke ganske var af det Stof, som tilsøler
de Sjæle, jeg har for Øje!
Dette er altsaa hans Forhold til Nemesis.
Med større Sving og mere glødende Ord end
Linné overfor Professor Rosén overgiver han sin
bitre Vrede og Hævntørst til et formentlig sympa- -
thiserende Gudsvæsen, kaldet Nemesis. Naar han
med saadan Vrede i Hjertet fornemt henkastede
de Ord, at han tilgav (my curse shall be forgive-
ness), saa bildte han sig ind, at han var baade
retfærdig og højmodig, og medens han ikke var
naaet til Muligheden af den Tanke: Til hvad
sjælelig Nytte kan min Lidelse være, hvad sand
Ret er der i den? — talte han om Nemesis.
Men det. maa da ogsaa indrømmes, at Ne-
mesis, som han opfattede den, hørte til hans Tid.
Hvor lidt han og Samtiden trods den »klassiske«
Opdragelse endnu kjendte det retle Sammenhæng
endog blot med den græsk-romerske Nemesis, kan
sees af de historiske Noter, der ere føjede til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
