Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
et Vredes- og Hævnraab over Aarhundreders Skyld.
Han vilde kaste Hævnens Mænd tilside, og de
kastede ham tilside, for det Første i Fængsel. Der
i Fængslet skete det da, at han blev, som han
selv siger i et Digt, gros de haine et affamé de
justice, svulmende af Had eg hungrende efter
Retfærdighed, udadtil, og derefter i sit eget Indre
tørnede sammen med Retfærdigheden. Et meget
blødt Udtryk herfor er et Digt, da han engang
troer sig saa glemt af Slægt og Venner, som
Faaret, der er ført til Slagteren, er glemt af Hyrde
og Faar paa Engen, og da han med Erindring om
sin Fortid med élégies voluptueuses siger:
Peut-étre en de plus heureux temps
J’ai moi-méme, å V’aspect des pleurs de V’infortune,
Detourné mes regards distraits.
Men han gaaer ikke under i ørkesløs Anger: bele
hans Natur hæver sig i det bevægede, halvt aabne
Fængselsliv til en saadan Kraft, Fylde og Kjærlig-
hed, at hans Biograf, Caro, forbavset tvivler om,
at han kunde have naaet til denne Udfoldning
uden at komme i Fængsel, og at Livet kunde have
budt ham Mere, hvis han ikke var bleven hen-
rettet. For hele dette Retsforhold, for denne
Proces, hvor Verden giver Møde inde i Øerson-
ligheden, og hvorom Chénier selv har ret god
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
