Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
59 ”
Væsner, Styrerne, holder hun sin Sfære i rullende
Gang:
Con Taltre prime creature lieta
Volve sua spera, 6 becata si gode.
Der kan næppe være Tvivl om, at idet Dante lægger
sin Lærer og Mester Virgil disse Ord i Munden,
lyder han den Smerte, han som Italiener føler
over Fædrelandets Afhængighed af Udlandet, dets
indre Adsplittelse og Forstyrrelse, alle Tings Gang
imod hans kjæreste Ønsker og dybeste Retsbevidst-
hed. Han seer derfor i Jordelivet kun en Uorden,
uden et Ordensprincip, der kalder til Orden, og
han henlægger den store Retfærd, som hans Hjerte
har Trang til baade i Kjærlighed og i Had, til et
Rige udenfor Jorden, til Helvede o. s. v.
Dantes Landsmand og Samtidige, Historieskri-
veren Matteo Villani, vinder et andet Syn, idet
han hverken stiller sig kirkelig eller umiddelbart
deltagende i den politiske Kamp, men seer tilbage
og ind i Tingenes Gang. Efter etsteds at have
’udhævet, hvorledes de florentinske Mænds og
Kvinders Tarvelighed virkede tilbage paa Repu-
bliken, gav den Kraft og Ære, bemærker han et
andet Sted om Tyranniet, det ulovlige Enevolds-
herredømme, hvor herligt det er, hvorledes det
gjør sig de støre Slægter underdanige, og hvilken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
