Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
Kristendommen laante Ideer, som den indlagde i
Hedningdommen. Det var udgaaende fra denne
Skole, at, Kejser Julian bebrejdede Kristendommen,
at den ikke opgav sit jødiske Stamtræ for at ved-
kjende sig en Rod i mere universel Menneskelig-
hed, i hans egen hedenske Fortid, og det var lige-
ledes i Samklang med denne Skole, at Kejseren,
medens han offenlig, for at holde Riget sammen,
fejrede den gamle Tempeltjeneste og bragte de
vante mystiske Ofringer, selv i Stilhed og Hemme-
lighed forrettede sin Andagt ved at bede til den
rene Aand, den Alverden bevægende og beaan-
dende Guddom, hvem en Fortids Theologi havde
kjendt.f Men medens Julian saaledes paa Romer-
rigets Tinde stillede sig som Repræsentant for Men-
neskehedens Urtid, lød der fra Ægypten et stort Suk,
en Indsigelse imod, at Oldtiden i Sandhed vederfores
Ret af de græske Billeder, den græske Filosof,
den hele græske Verden, hvortil Julian hørte. Det
var hin mærkværdige Blanding af Klage og Spaa-
dom i Skriftet Asklepios: «Ved Grækernes Over-
sættelses-Forsøg have vor Fortids høje Tanker
tabt i Tydelighed og i Værdighed; thi der mangler
Grækerfolket de store, pragtfulde Udtryk; stærke
Tanker forsvinde under forblommede Ord og til-
spidset Forstandsudtydning.» Og saa tilføjes: «0,
6
nm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
