Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
83
Tidens Lidenskab og Begavelse af astronomisk,
historisk og filologisk Art i vidt Omfang er per-
sonliggjort. Det var ham, der udtalte den tilsyne-
ladende Paradox, at naar Menneskene blot kunde
lære Grammatik, saa vilde de ikke saa bittert stri-
des om" Religion, hvormed han mente, at Sprog-
videnskaben vilde vise, hvor megen Modsætning
der blot var Misforstaaelse. Selv var han, som
han selv sagde, «Herre over tretten Sprog» — et
vidunderlig stort Herredømme paa den Tid. Han var
den Første, der viste en saadan aandfuld Dygtig-
hed, at han f. Ex. brugte Aristofanes og Catul til.
at forklare Oldtidsskikke i Ruths Bog og Højsangen,
ligesom han ved sine Arbejder i det Fønikiske gav
Stødet til det smukke, vækkende Fund, som Bc .hart
gjorde."? Det var Scaliger, der videnskabelig lagde
Haanden paa Manetho, den store Bedrager, som
han kaldtes, fordi han skulde have opdigtet de
lange ægyptiske Kongerækker. Scaliger kom til
Erkjendelse af, at disse Kongerækker vare rent
historiske, og for at faa Plads og Methode til de
Tidsberegninger, der som Følge heraf bleve nød-
vendige, opfandt han den saakaldte julianske Pe-
riode, der begyndte omtrent 1500 Aar før Skabel-
sen — hvormed altsaa den bibelsk-kronologiske.
Jernring var brudt.
6"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
