Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
er disse to særskilte Tilskyndelser, der kjendes
tydelig nok hos Goethe som Digter af «Gåtz» og
af «Iphigenia» og hos Schiller som Digter af «Die
Råuber» og «Die Braut von Messina». Man kan
følge den sidstnævnte Retning i en Linie, der
naaer fra Cimabue, Rafael, Benvenuto Cellini,
gjennem Frankrig til Winckelmann, Lessing, Her-
der 0. 8. v., og som giver den græsk-romerske
Dannelse, man havde fra den sorte Skole og Uni-
versiteterne, et nyt Skjær og en ny Duft.
Under denne Beaandelse blev Mythologien til
noget ganske Andet end «Smagløsheder, som gejst-
lige Mænd burde kjende for at skjelne mellem
Kristeligt og Hedensk». Den blev til skjønne,
elskelige, aandfulde Billeder, der skyldtes Pietet.
Beundringens Natur førte det med sig, at man saa
meget som mulig vendte Blikket bort fra den
dunkle Baggrund i den græske Mythologi og fra
alt Uskjønt i selve det græske Liv og forelskede
sig i Resten som sandt Menneskeligt eller Gud-
dommelig-Menneskeligt. Den gamle Tredeling kom
igjen: mellem Hellenerne som Naturens frie, lyk-
kelig formede Væsner, Jøderne som bundne i Vid-
underet og Barbarerne som kuriøse. Goethe sagde: i
«Chinesische, Indische, Aegyptische Alterthimer
sind immer nur Curiositåten; es ist sehr wohl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
