Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
sich und die Welt damit bekannt zu machen, zu
sittlicher und åsthetischer Bildung aber werden sie
nur wenig fruchten». Dette var Udtryk af kunst-
nersk Syn, og Goethe stod i saa Henseende støttet
paa Winckelmann. Men ogsaa fra andre Sider til-
bageviste man Orienten, opstillede Hellas som sær-
skilt Verden, holdt som et Dogma paa det hel-
lenske Aandslivs ubesmittede Undfangelse. Med
sand Lidenskab rejste filologiske Professorer sig
imod enhver Tanke om, at Hellenerne i nogen
mærkelig Grad kunde have faaet Ideer andenstedsfra,
være blevne befrugtede af andre Folks Aand, og
hertil passede meget godt Forsøg, man havde
gjort paa at fremstille det græske Sprog som et
aldeles selvstændigt, oprindeligt.” Af digteriske
Udtalelser om den hellenske Fortid og Mytheverden
har vistnok ingen vist sig saa stemningsfuld, gri- -
bende, man kunde næsten sige smittende, som
Schillers «Die Gåtter Griechenlands», Elegien over,
at de skjønne Guder, der havde «ført salige Slægter
ved Glædens lette Ledebaand», vare dragne bort,
hjem:
«Ja, sie kehrten heim, und alles Schåne,
Alles Hohe nabhmen sie mit fort,
Alle Farben, alle Lebenståne —
Und uns blieb nur das entseelte Wort!-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
