Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
mente en sildig, udtænkt Digtning, hidrørende fra,
at nogle Poeter med fin Sans for den rette Be-
grænsning som Betingelse baade for Værkers Fuld-
endthed og for Livets Afrunding og Skjønhed havde
givet denne Tanke eller Idé Skikkelse, personlig-
gjort den som Gudinde, og at derpaa Kunstnere
havde givet den Marmorform. Den saaledes frem-
komne Skikkelse var Gudinde for Maal og Maade,
en aandfuld numen, der fint fornam enhver over-
modig Fremtræden, misbilligede og straffede den.
Kunstnerne havde tænkt sig hende som en alvorlig
Jomfru, ren og elskelig i sit Væsen, og havde des-
aarsag blandt andre Attributer givet hende en
Æblegren i Haanden, fordi Æblets Duft er liflig,
og derhos en Alen, for at betegne, at hun maalte
og vogtede paa den rette Grænse. Hun var altsaa
— hvad Herder udtrykkelig fremhævede — langt-
fra noget Grumt, Mørkt og Mystisk som hos
Linné, tvertimod: «hendes frygtelige Navn er kun
ved Misforstaaelse blevet frygteligt», og hun egnede
sig endnu (se Indledningen) til at blive stillet hen
ved Årnen som en velgjørende Paaminderinde i
Livets Velbehag, eller: Nemesis-Ideen kunde tages
æsthetisk som et Krydderi i Tilværelsens Blanding.
Alligevel kunde bemeldte Jomfru-Skikkelse
blive baade haandfast og frygtelig; thi hun er Gud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
