Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
107
Men den Grundtanke, som han levede for, er
alligevel tilstede. Afhandlingen maa vistnok op-
fattes .som et mærkeligt Forsøg paa, under Navnet
Nemesis at byde Troende og Tvivlende, Orthodoxe
og Hedninger et forsonende Møde om noget Hu-
mant, Gyldigt, Sandt i hellensk Skjønhedsform.
Nemesis maatte efter Omstændighederne komme
til at lide derved og blive fortegnet, og endskjøndt
man endnu i Tyskland kalder Afhandlingen «klassisk»,
en fuldstændig rigtig Skildring af Nemesis-Ideen,
maa vi i Korthed fremhæve dens Fejl og bruge
den som Overgang til det formentlig Rigtige, der
kommer Herders egen Livsidé mere imøde.%
" Han begynder med at erklære Nemesis for
at være af rent græsk Opfindelse. Han synes at
have mistet sin egen Tanke, der kom frem i hans
«Philosophie der Geschichte», Pg. 205—271: at
Udviklingen var gaaet fra Asien til Ægypten og
Fønikien, at disse To, «Tvillinger af samme øster-
landske Moder», havde tilsammen videre uddannet
Grækenland og derved Verden. Intet heraf er til-
stede i Afhandlingen. Nemesis skal være en
ublandet græsk Forestilling, «en af Grækernes be-
tydningsfuldeste .og skjønneste Digtninge», og
ved dette Udtryk tænkte Herder. end ikke paa
Folkedigtningen, hvis Kilder gaa i Dybet, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
