Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
111
at forske efter Nemesis; thi deraf kan man blive
tungsindig og modløs (Pg. 418). Hvis dette er
sandt, saa har Nemesis ganske vist Intet at gjøre
med det Ophøjede, i Forhold til hvilket Begejstring
og Rædsel frembringes! Advarselen gjentages og
begrundes strax efter med den mærkelige Ytring,
at man ikke skal ville vide for Meget; endog i
vor Forsken skulle vi lade os advare af Nemesis
og ikke gaa for dybt i Søgen efter Livets hemme-
lighedsfulde Indhold, men holde beskedent Maade;
thi overskride vi den skarpe og fine Grænse, som
i saa Henseende er dragen af Forsynet, saa møder
os Følgen, saa bjemfalde vi til Nemesis 9: Straf.
Nu lader det sig jo — som tilstrækkelig be-
mærket i det Foregaaende — ikke nægte, at Tilværel-
sen stiller en Hindring mod os, naar vi ville trænge
fuldstændig ind i dens Væsen, og at selv de, der
ivrigst søge Lyset, naa et Punkt, hvor de enten
maa afstaa eller blive mystiske overfor det Uran-
sagelige. Alligevel er det Menneskeskjæbne at
skulle gjøre Forsøget saa langt frem som muligt,
og naar Herder her advarer imod Faren, såa, over-
raske vi ham i et af de Øjeblikke, da han midt i
Viden pludselig husker sig som Præst og søger
Hvile i Trøen. Men hvilken Mening man end har
herom, vil man finde, at Sagen stiller sig noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
