Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Moira, og som kort oversat er Skjæbnen, men
dog egenlig, sproglig betyder det rettelig, sømme-
lig Delende. Dette Rette og Retfærdige begrænser
ham eller er hans egen Selvbegrænsning og er for
saa vidt udenfor ham, er i Tingenes Natur. Man
kunde ikke komme bort fra det Skue eller den Tanke
— hvad enten man havde den blot mythisk eller ud-
viklet ved Reflexion — at Verdensindretningen er
noget Sat, indstiftet Levende, over hvilket den
Sættende vel throner som øverste Princip, men
som han ikke vilkaarlig kan gjøre Brud paa —
altsaa en Art Verdens-Selvstændighed gjennem
Autopathi, en Ordning og Regering formedelst
indre Nerver istedenfor med Tøjler ovenfra. Dette
Levende, dette Verdensliv, staaer i intimt Forhold
til Zeus, er mythisk talt hans Datter eller Elsker-
inde, og i denne skjønne Kvindeskikkelse har man
da den Nemesis-Adrasteia, det Højtidsfuldt-Alvorlige,
der satte Loven for Sjælenes Tog opad Himmel-
hvælvingen og for deres Nedstigen eg Færd paa
Jorden.
En Mængde Udtalelser gruppere sig herom,
behandle Tanken fra alle Sider, slibe den som en
Diamant i utallige Facetter.
I Tiden før Plato havde Pindar sunget om
Nemesis. Af 8de pythiske Ode, V. 1—2, kan ud-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
