Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Samfandet og dets Samvittighed, bliver der Anled-
ning til at hidsætte nogle Udtalelser af Digteren
Theognis, omtrent samtidig med Pindar, tidlig i
det dte Aarh. f. Kr. Hos ham samler sig paa højst
udtryksfuld Maade den Tungsiudighed, der kan
findes spredt hos Hellenerne, tiltrods for, at de,
som almindelig antages, vare et lys- og livsglad
-Folkefærd.”? Tanker og Bekymringer, man vilde
tro henhørende til andre Tider og andre Egne,
sysselsætte og tynge ham. Af ham er Udbrudet,
V. 417:
Det, som er Menneskets ypperste Held, er: aldrig at fødes,
Ikke den lysende Sol eller dens Straaler at se,
Men er man endelig født, da hurtig i Døden at ile
Og under Højen af Jord sove den evige Søvn!
Et andet Sted, V.657, klag er han over de Fristelser
som Fattigdom bringer med sig:
Armod, Du Fæle, hvi sætter Du Dig paa min Skulder be
standig!
Mangen fordærvelig Ting Du lærer mig, selv mod min
’ Vilje,
Skjøndt jeg af Andre har lært fordum saa Meget og Godt! —
men selve Fristelsen og Faldet, ikke blot for Armoden,
men i Almindelighed, er sat, Guderne have villet det :
Ingen er god eller ond uden ved Gudernes Magt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
