Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
Her er, som man seer, en Art Forbillede for
Harpespillerens berømte Sang:
Wer nle sein Brod mit Thrånen ass,
.… Der kennt Éuch nicht, Ibr himmlischen Måchte.
.… Ihr laszt den Armen schuldig werden.
Goethe lader Sangen ende med, at «alle Schuld
råcht sich auf Erden»; Theognis derimod er af
den Mening, der etsteds foran er bleven anført
som R. Nielsens: at Sligt er «en Overdrivelse» ;
thi han har iagttaget, at Nogles Skyld ikke bliver
straffet paa dem selv, men paa deres Børn, og at
Andres Straf bliver utydelig, skjult af Døden,
hvilket er Skade, fordi det kan give Misdædere
Mod, mener han (V. 205). Men ved Siden af Alt
dette eller midt i denne Uorden og Forvirring, der
omhyller ham med Mismod, kan det bryde frem
som et Smil eller Lys, at der i Verdensgangen, i
Jordens, store og smaa Ting, dog er en Redelighed
og Paalideligheu, saa at f. Ex. ærlig erhvervede Penge
«blive mod Ejeren tro», hvorimod uærligt Gods
sviger den, som har skaffet sig det (V.199). Men
særlig beskjæftiger det ham, at der i Samfundet
boer en Evne, hvorved Børnene dog kunne fries fra at
bøde for Forældrenes Skyld. Velsignelsen kan
komme, naar Samfundet optager Børnene og lader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
